dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Cpr-numre på politikere og PET-ansatte hacket

KORT NYT1. NOV 2016 7.30

To hackere fik adgang til både politikere og PET-ansattes personfølsomme oplysninger i større hackersag. Det fremgår af en korrespondance i et hemmeligt internetforum, der bliver læst op i Københavns Byret mandag. Anklagemyndigheden er af den overbevisning, at mændene muligvis er en del af hackergruppen Anonymous. 

Ud over at hacke både SF, Radikale Venstre, Rigsarkivet og offentliggøre 91 politikeres cpr-numre skal de ifølge anklagemyndigheden have været med til at hacke Frimurerlogen i 2012. Dengang offentliggjorde hackerne identiteten på nogle af logens medlemmer.

De to mænd på henholdsvis 23 og 32 år er samlet set tiltalt for 30 forhold af hacking og brud på persondataloven. Lækket af de 91 politikeres oplysninger blev under retsmødet betegnet som en hævnaktion, der kom i kølvandet på en lov om Center for Cyberkriminalitet. Loven blev nemlig vedtaget af de 91 politikere, der fik offentliggjort deres cpr-numre. Begge nægter sig skyldige og har endnu ikke ønsket at udtale sig i sagen. Der ventes dom i sagen 24. november.

Ritzau 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.